mandag den 28. juli 2014
hjertet - 26. juli sydfyn - 42 km
Siden jeg efter Avernakø landede i Sinebjerg camping har den lille sydvestfynske bid, jeg aldrig fik roet, ligget lidt i baghovedet. Da jeg for tre uger siden ankom til Assens efter 30 km var jeg træt af modvind, lidt modløs og kørte på bagkanten af en skade fra maj, hvor min venstre arm var blevet overbelastet. Skaden har betydet at jeg en stor del af turen ikke kunnet ro ligeså meget som jeg havde lyst til, og at jeg har været nødt til at lytte til armen - behandlet den - lavet udstrækninger. Især har jeg brugt et stræk hvor man lægger sig på bagdækket og langsomt lader hele forsiden åbne sig i skuldre, brystkasse og mave. Det indvirker på muskler og led, og faktisk også følelsesmæssigt, hvor det kan være lidt grænseoverskridende, men hvis man giver det tid falder det på plads og til ro efter nogen minutter - og jeg har jo været alene, så ... det har ikke været grænseoverskridende i forhold til andre end mig selv :- )
Dybest set tænker jeg at det er en god ting at lytte til sin krop, så det har jo været ret fint at jeg har været tvunget til det; og som alt andet på turen har det været præcis som det skulle være - jeg ved at jeg altid er under store vinger og altid har mange engle omkring mig.
Søndag skulle jeg hente Jacob, Lailah, Siri-Anna og Frida Luna, som har arbejdet på Langelandsfestivalen. Lørdag morgen kl. 6 kørte jeg til Chris' mor-Ulla i Torø Huse (burde hedder Paradisets have) og hun kørte Mille og mig til Sinebjerg camping og satte os af der. Det var godt at se Ragnhild igen, og hun åbnede bommen så vi kunne køre helt ned til stranden. Tak Ragnhild - igen igen.
Det tog ca. 7 sekunder at genfinde følelsen af at være på tur. Det er så godt. Dagen var meget stille og fin og der var en stille brise og lidt bølger i ryggen på vej mod Bøjden. Der er sket meget siden jeg sidst var på disse kanter. De seneste dage har jeg prøvet at sætte ord på turen og er landet på at:
jeg ønsker mit hjerte er
stærkt uden at være hårdt
blødt uden at gå i stykker
åbent uden at være grænseløst
Nu hvor Mille og jeg er tilbage mærkes det så klart og fint, at jeg er kommet længere ad den vej. At der er sluttet fred og ryddet op. At Storebæltskrydset og Rikkes ord fra Agersø kirke har sat deres fine spor. At jeg i højere grad lever med, at livet ikke bliver som jeg forventer eller ønsker eller drømmer om. Det bliver oftest anderledes. Og altid bedre. Men det betyder stadig at det, jeg troede og forventede må slippes - og tidsrummet fra det gamle slippes til det nye gribes er altid uvis. Jeg tror stadig der skal drømmes - stort og glædesfyldt. Og jeg tror på at drømme nærer livet og hjertet. Og så tror jeg drømme skal slippes når der skal gøres plads til nye drømme.
Stille frokost vest for Helnæs hvor vi så marsvin. Det bliver man spontant lykkelig af! En times ophold på land i det vildeste tordenvejr - denne gang var det ikke over Avernakø der blev renset ud, men over Agernæs havn. Meget flot og vildt og bestemt ikke et vejr man skal være på vandet i. Vinden piskede regnen mod jorden - ikke som tidligere på dagen, hvor der var den fineste sommersileregn, så havet ligner asfalt med 1000vis af små hvide dråbeengle på. Lidt før kl. seks ankom jeg til Assens og mærkede at ringen er sluttet. Roede derfra tilbage til Torø Huse, hvor mor-Ulla tog imod i sit italienske hus med åben gård og små kroge og fantastisk lækker mad og en hyggelig aften med hende og søster Aase, der lige har mistet sin Bent, og hundene Liva og Asta i havblik og prøvesmagning af snaps med egebark og mynte og lakrids og andet.
Søndag hentede jeg Jacob og pigerne - og nu er vi hjemme og lander langsomt sammen. Ved siden af mig hænger et lille rødt hjerte og blinker så længe batteriet varer. Og minder mig om mit ønske om et hjerte der er stærkt - blødt - åbent. God sommer.
mandag den 21. juli 2014
hjem - dag 28 Brådebæk 45 km - 869 km
Vågnede som vanligt i løbet af natten - kl. 4 gik jeg en tur ned og kigge på vandet, som var lidt bølget og vindigt. Kl. 6 tænkte jeg at jeg måske skulle prøve at tage en lille bid søvn mere - og næste gang var kl. 8:30!!! Aldrig sket før på hele turen. Men måske har det alligevel betydet noget at jeg lå i skygge i en have hvor jeg vidste der var helt fred og ro.
Martin og Helle hjalp mig ned til vandet med al mit habengut og jeg drog af sted kl. 10.
Tak - kære mennesker. For alt hvad I fyldte på mig af gode ting.
Også musikken Martin - "angels in the wilderness" med cowboy junkies og "legetøjstulipanbakken". På hver deres måde så fine.
Det gik bare støt og roligt nordpå. Så fantastisk at mærke alt det kendte - med nye øjne. "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" har Heraklit sagt; både vandet og jeg selv er forandret. Det mærker jeg nu.
Vi tog direkte fra Skovshoved mod Taarbæk, med et lille opholde derude, nemlig ved Knud, som vi altid hilser på når vi ror forbi. Den gamle grønlandsfarer har sagt, at han ikke ved hvad der venter, men han drager altid videre frem - videre frem. Netop. Da jeg tog af sted på min tur var jeg ret sikker på at hjemturen ikke skulle gå øst om Sjælland hjem - men det skulle den. Jeg rullede lige til ære for ham derude på afstand og sagde tak!
Efter et besøg på toilettet i Vedbæk satte vi kursen direkte mod Snekkersten og kom godt udenom Rungsted og alle de andre kendte havne. Jeg var ikke klar til at komme tæt på endnu ku jeg mærke, og det var helt ok med Mille. Der er så stille derude - lydene fra land er væk, og stilheden afbrydes kun af motorbådene fra tid til anden - og så den fjerne dybe lyd af de store skibe lang ude.
Genkendte det gule fiskerhus i Snekkersten hvor vi havde mødt den gamle mand og hans hund da Mille var på indvielsestur sidste år med Gaia og lille µ. Det er et godt sted, og den gamle mand var der med nogen af vennerne! Vi tog en sen frokost der - og det var så den officielle afslutning på turen. Nu skulle vi bare hjem til Rungsted; helt stille og roligt og kystnært.
Både Mille og jeg smilede stort da vi efter Louisiana så Gaia og papasan Henrik i det fjerne. Tak!!! Henrik har fulgt os tæt og været den bedste livline man kan tænke sig og det var SÅ godt at mødes og følges hjem. Han ved om nogen hvad det vil sige at komme tilbage efter en lang tur (sidste sommer - Sydsverige rundt 6 uger og 1400 km!!) Tilbage i klubben blev Mille vasket grundigt lagt på plads til alle de andre - tror der bliver fortalt historier i nat :- ) Og lille µ blev krammet. Vi blev kørt helt hjem og nu er der pakket ud og vaskemaskinen kører - og her er helt stille! Jacob er på Langelandsfestival og der er nogen dage til at lande langsomt - og til at tage nogen ture sammen, Mille og mig!
Har i dag sunget versene om Vorherre der byder til fest i kærlighedens sale hvor vi sluger livets tale:
At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir, og hvad end hele verden sir, så har den vore hjerter.
så skuer jeg udover havet - så finder jeg hjem
tak for turen!
Martin og Helle hjalp mig ned til vandet med al mit habengut og jeg drog af sted kl. 10.
Tak - kære mennesker. For alt hvad I fyldte på mig af gode ting.
Også musikken Martin - "angels in the wilderness" med cowboy junkies og "legetøjstulipanbakken". På hver deres måde så fine.
Det gik bare støt og roligt nordpå. Så fantastisk at mærke alt det kendte - med nye øjne. "Man kan ikke bade to gange i den samme flod" har Heraklit sagt; både vandet og jeg selv er forandret. Det mærker jeg nu.
Vi tog direkte fra Skovshoved mod Taarbæk, med et lille opholde derude, nemlig ved Knud, som vi altid hilser på når vi ror forbi. Den gamle grønlandsfarer har sagt, at han ikke ved hvad der venter, men han drager altid videre frem - videre frem. Netop. Da jeg tog af sted på min tur var jeg ret sikker på at hjemturen ikke skulle gå øst om Sjælland hjem - men det skulle den. Jeg rullede lige til ære for ham derude på afstand og sagde tak!
Efter et besøg på toilettet i Vedbæk satte vi kursen direkte mod Snekkersten og kom godt udenom Rungsted og alle de andre kendte havne. Jeg var ikke klar til at komme tæt på endnu ku jeg mærke, og det var helt ok med Mille. Der er så stille derude - lydene fra land er væk, og stilheden afbrydes kun af motorbådene fra tid til anden - og så den fjerne dybe lyd af de store skibe lang ude.
Genkendte det gule fiskerhus i Snekkersten hvor vi havde mødt den gamle mand og hans hund da Mille var på indvielsestur sidste år med Gaia og lille µ. Det er et godt sted, og den gamle mand var der med nogen af vennerne! Vi tog en sen frokost der - og det var så den officielle afslutning på turen. Nu skulle vi bare hjem til Rungsted; helt stille og roligt og kystnært.
Både Mille og jeg smilede stort da vi efter Louisiana så Gaia og papasan Henrik i det fjerne. Tak!!! Henrik har fulgt os tæt og været den bedste livline man kan tænke sig og det var SÅ godt at mødes og følges hjem. Han ved om nogen hvad det vil sige at komme tilbage efter en lang tur (sidste sommer - Sydsverige rundt 6 uger og 1400 km!!) Tilbage i klubben blev Mille vasket grundigt lagt på plads til alle de andre - tror der bliver fortalt historier i nat :- ) Og lille µ blev krammet. Vi blev kørt helt hjem og nu er der pakket ud og vaskemaskinen kører - og her er helt stille! Jacob er på Langelandsfestival og der er nogen dage til at lande langsomt - og til at tage nogen ture sammen, Mille og mig!
Har i dag sunget versene om Vorherre der byder til fest i kærlighedens sale hvor vi sluger livets tale:
At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir, og hvad end hele verden sir, så har den vore hjerter.
så skuer jeg udover havet - så finder jeg hjem
tak for turen!
søndag den 20. juli 2014
landing - dag 27 Charlottenlund 14 km - 824 km
Lygterne slukkes kl elleve og tændes igen kl tre. Men i mellemtiden er der så fint mørkt og man kan ligge og kigge stjerner gennem det gennemsigtige halvtag - lige noget at tage stilling til med shelteret der skal bygges hjemme i haven ... Vi skal lige vænne os til lyden af by - mennesker der fester og fly der lander og letter. Men vi sover fint og godt på Kajakhotellet.
Vågner kl 5:37 (i dag er det Ragnas fødselsdag - tillykke Ragna :- ) og ser på fcoo at vandet blir mørkere allerede kl otte. Ok - vi skal bare af sted. Vi brugte slisken og var på vandet ca 20 over seks - ringede ikke til sup-Søren om hjælp - men tak!!! for tilbuddet Søren! Og for al hjælp og betænksomhed.
Man mærker det åbne hav rundt om Prøvestenen (den sidste bid nyt vand på turen) og også den ventede reflekssø mod spunsvæggene. Og så er der det sidste stræk op imod indløbet hvor der skal tages stilling til krydstogtskibenes kommen og gåen, men det gik fint med begge dele, og også med den sidste bid refleks ud langs molen. Det kræver koncentration, og jeg er glad for den træning jeg har fået på turen, men det blir aldrig umuligt. Glad for at jeg kom af sted inden vinden blev for kraftig. Ude for enden blev vandet helt anderledes - og pludselig åbnede Øresund sig med hele den kendte kyst - med nye øjne. Det var bevægende og gensidigt favnende og jeg sang sangen skrevet til min svigerfar: så er du i mit hjerte, så ser jeg dig igen, så skuer vi ud over havet, så finder du hjem. Måske mest til mig selv -
Kan mærke at det nærmer sig, men også at det er godt der går et døgn mere så vi lige kan lande lidt langsomt.
Der var ikke overraskende fyldt på Charlottenlund camping, men tæt på cafe jorden rundt bor vores venner Helle og Martin og jeg fik Mille og tasker slæbt herop - ca en halv km.
Og så har Mille og jeg bare landet. Martin og Helle tog imod det uventede besøg med varme og selvfølgelighed - og jeg har fået bad, vasket tøj, hvilet, fået den lækreste mad, hygget, vendt tankerne om turen, om livet, om hvad der driver os, om deres nye børnebogsforlag som tegner smadder spændende. Her er sånen fin balance mellem at gå efter drømmene, det ypperste, kvaliteten, og så at hvile, slippe behovet for at præstere, mærke glæden over det enkle og hverdagen. Livet. Tror ikke jeg kunne få en bedre landing.
I morgen går det om alt går vel til Snekkersten - og så derfra hjemad når vi er klar. Begynder at glæde mig til at sidde stille på terrassen og være - sidde med et glas i sommernatten og mærke at vi lever. Det er snart og vi er ved at være klar til landing. Klar til at komme hjem.
Vågner kl 5:37 (i dag er det Ragnas fødselsdag - tillykke Ragna :- ) og ser på fcoo at vandet blir mørkere allerede kl otte. Ok - vi skal bare af sted. Vi brugte slisken og var på vandet ca 20 over seks - ringede ikke til sup-Søren om hjælp - men tak!!! for tilbuddet Søren! Og for al hjælp og betænksomhed.
Man mærker det åbne hav rundt om Prøvestenen (den sidste bid nyt vand på turen) og også den ventede reflekssø mod spunsvæggene. Og så er der det sidste stræk op imod indløbet hvor der skal tages stilling til krydstogtskibenes kommen og gåen, men det gik fint med begge dele, og også med den sidste bid refleks ud langs molen. Det kræver koncentration, og jeg er glad for den træning jeg har fået på turen, men det blir aldrig umuligt. Glad for at jeg kom af sted inden vinden blev for kraftig. Ude for enden blev vandet helt anderledes - og pludselig åbnede Øresund sig med hele den kendte kyst - med nye øjne. Det var bevægende og gensidigt favnende og jeg sang sangen skrevet til min svigerfar: så er du i mit hjerte, så ser jeg dig igen, så skuer vi ud over havet, så finder du hjem. Måske mest til mig selv -
Kan mærke at det nærmer sig, men også at det er godt der går et døgn mere så vi lige kan lande lidt langsomt.
Der var ikke overraskende fyldt på Charlottenlund camping, men tæt på cafe jorden rundt bor vores venner Helle og Martin og jeg fik Mille og tasker slæbt herop - ca en halv km.
Og så har Mille og jeg bare landet. Martin og Helle tog imod det uventede besøg med varme og selvfølgelighed - og jeg har fået bad, vasket tøj, hvilet, fået den lækreste mad, hygget, vendt tankerne om turen, om livet, om hvad der driver os, om deres nye børnebogsforlag som tegner smadder spændende. Her er sånen fin balance mellem at gå efter drømmene, det ypperste, kvaliteten, og så at hvile, slippe behovet for at præstere, mærke glæden over det enkle og hverdagen. Livet. Tror ikke jeg kunne få en bedre landing.
I morgen går det om alt går vel til Snekkersten - og så derfra hjemad når vi er klar. Begynder at glæde mig til at sidde stille på terrassen og være - sidde med et glas i sommernatten og mærke at vi lever. Det er snart og vi er ved at være klar til landing. Klar til at komme hjem.
lørdag den 19. juli 2014
Hvidt vand - dag 26 Kajakhotellet 69 km - 810 km
Vågnede kl fem og så den røde solopgang - og sov lidt mere. Stod op kl 7 og gik på vandet kl 9. Nåede lige at snakke med Poul som var pensioneret, men var blevet spurgt om at være rejseleder på ture til Kina - hvilket han heldigvis havde sagt ja til. Nu havde han været der over 60 gange! Sikke et eventyr.
Køge bugt åbnede sig som Faxe bugt havde gjort i går. Det er så fint når landet åbner sig.
Jeg sigtede mod Køge og sendte en tanke til Christian - ung og super fed lysmand - som bor der. Glæder mig allerede til næste gang vi skal samarbejde for det var godt nok en fornøjelse.
Fik lige en fjer mere i refleksbølgehatten langs spunsvæggene langs havnen - i dagens anledning garneret med at et stort skib tømte sten (tror jeg) fordi molen var ved at blive udbygget. Den havde lige tømt og var smuttet ind (hvis et stort skib kan det) og havde lagt til kaj for at blive fyldt på - og jeg skulle bare gerne forbi inden den gik ud igen, men det nåede jeg fint. Havbunden var hvirvlet op hvor den havde smidt alle sine hvide sten og vandet var helt lyst irgrønt. Meget flot og lidt magisk at ro igennem. Næsten som en drømmecirkel.
Ellers handlede dagen om to ting. For det første var vandet hvidt-lyseblåt-hvidt på fcoo og det skulle gerne udnyttes - også med en skæven til morgendagens vejr hvor København nok skulle passerets (og tidligere i dag så det ud som om den ville ryge op i 6-8 fra øst i løbet af søndagen ....ikke så fedt - der er steder i København som er refleksbølgeparadis så .....). Så der blev roet ....... Meget. Lavede et kryds fra lidt efter Ølby til Avedøreværket. Ved godt kysten kun er 4 km væk, men hvis der gælder alligevel så var det godt 20 km - og det blev til 33 km i streg uden at være ude af Mille! :-) Rart til når jeg en dag skal krydse Hjelm-Odden.
Det andet tema i dag har handlet om at leve. Jeg tror jeg er blevet bedre til det. Føler sommetider verden er et sted hvor der ikke er nogen puslespilsbrikker jeg passer sammen med - men tror jo dybest set vi mennesker er præcis som det var meningen vi hver især skal være - ellers var vi gjort anderledes - tror jeg. Det nye er at jeg tror på det selv - ikke kun i hovedet, men hele vejen. Livet må være som det er - og det er en gave - også når jeg ikke lige forstår det. Turen her har vist mig at jeg er velsignet og priviligeret, også når livet overrasker og gir mig noget andet end jeg troede jeg ønskede. Det viser sig at de uventede gaver altid er bedre end min begrænsede fantasi.
Jeg ledte efter sandstrand og det blev tusmørke og vi var trætte. Men Kajakhotellet er et velsignet sted. Her tog jeg min EPP2 for snart 15 mrd siden hos Jes. Nu sad sup-Søren og Pernille og nogen andre engle klar til at hjælpe mig op og give mig en krog jeg kan sove i. TAK I fantastiske mennesker. Og tak sup-Søren at jeg bare må ringe hvis jeg får brug for det.
I morgen tidlig skal jeg gennem Kbh mens vandet er lyseblåt på fcoo og så skal jeg bare restituere resten af dagen på Charlottenlund camping hvis der er plads. Og så bliver det måske mandag jeg spiser frokost i Snekkersten og kommer hjem inden solnedgang - måske ... Om Gud og vejret vil.
Det er sjovt at være i kendt vand igen - og nyde en ren orangerød solnedgang over Lufthavnen.
Lå i dag på vander og sang - og ved godt hvad næste linie siger, men får alligevel tårer i øjnene når jeg når til:
Og salighedens tonevæld skal bruse som et hav
som sus af skov en sommerkvæld når himlen er som rav
Køge bugt åbnede sig som Faxe bugt havde gjort i går. Det er så fint når landet åbner sig.
Jeg sigtede mod Køge og sendte en tanke til Christian - ung og super fed lysmand - som bor der. Glæder mig allerede til næste gang vi skal samarbejde for det var godt nok en fornøjelse.
Fik lige en fjer mere i refleksbølgehatten langs spunsvæggene langs havnen - i dagens anledning garneret med at et stort skib tømte sten (tror jeg) fordi molen var ved at blive udbygget. Den havde lige tømt og var smuttet ind (hvis et stort skib kan det) og havde lagt til kaj for at blive fyldt på - og jeg skulle bare gerne forbi inden den gik ud igen, men det nåede jeg fint. Havbunden var hvirvlet op hvor den havde smidt alle sine hvide sten og vandet var helt lyst irgrønt. Meget flot og lidt magisk at ro igennem. Næsten som en drømmecirkel.
Ellers handlede dagen om to ting. For det første var vandet hvidt-lyseblåt-hvidt på fcoo og det skulle gerne udnyttes - også med en skæven til morgendagens vejr hvor København nok skulle passerets (og tidligere i dag så det ud som om den ville ryge op i 6-8 fra øst i løbet af søndagen ....ikke så fedt - der er steder i København som er refleksbølgeparadis så .....). Så der blev roet ....... Meget. Lavede et kryds fra lidt efter Ølby til Avedøreværket. Ved godt kysten kun er 4 km væk, men hvis der gælder alligevel så var det godt 20 km - og det blev til 33 km i streg uden at være ude af Mille! :-) Rart til når jeg en dag skal krydse Hjelm-Odden.
Det andet tema i dag har handlet om at leve. Jeg tror jeg er blevet bedre til det. Føler sommetider verden er et sted hvor der ikke er nogen puslespilsbrikker jeg passer sammen med - men tror jo dybest set vi mennesker er præcis som det var meningen vi hver især skal være - ellers var vi gjort anderledes - tror jeg. Det nye er at jeg tror på det selv - ikke kun i hovedet, men hele vejen. Livet må være som det er - og det er en gave - også når jeg ikke lige forstår det. Turen her har vist mig at jeg er velsignet og priviligeret, også når livet overrasker og gir mig noget andet end jeg troede jeg ønskede. Det viser sig at de uventede gaver altid er bedre end min begrænsede fantasi.
Jeg ledte efter sandstrand og det blev tusmørke og vi var trætte. Men Kajakhotellet er et velsignet sted. Her tog jeg min EPP2 for snart 15 mrd siden hos Jes. Nu sad sup-Søren og Pernille og nogen andre engle klar til at hjælpe mig op og give mig en krog jeg kan sove i. TAK I fantastiske mennesker. Og tak sup-Søren at jeg bare må ringe hvis jeg får brug for det.
I morgen tidlig skal jeg gennem Kbh mens vandet er lyseblåt på fcoo og så skal jeg bare restituere resten af dagen på Charlottenlund camping hvis der er plads. Og så bliver det måske mandag jeg spiser frokost i Snekkersten og kommer hjem inden solnedgang - måske ... Om Gud og vejret vil.
Det er sjovt at være i kendt vand igen - og nyde en ren orangerød solnedgang over Lufthavnen.
Lå i dag på vander og sang - og ved godt hvad næste linie siger, men får alligevel tårer i øjnene når jeg når til:
Og salighedens tonevæld skal bruse som et hav
som sus af skov en sommerkvæld når himlen er som rav
hjemad - dag 25 Bøgeskov havn 52 km - 741 km
Jeg har lagt mærke til, at når folk spør hvor jeg kommer fra og hvor jeg skal hen, så har jeg siden Møn sagt "og nu skal jeg bare hjem". Der er så stor forskel på at være tæt på hjemme på vej ud og på vej hjem. Men jeg prøver at huske stadig at nyde alle minutterne lisså meget som alle de andre dage på hele turen.
Tog tidligt fra Sandvig og nåede at høre klokkerne fra kajakkirken i Jungshoved ringe solen op - fire minutters ringning der sluttede med 3 gange 3 bedeslag. Så er dagen begyndt godt. Krydsede 10 km over Faxe bugt - men det var stort set blik så måske gælder det ikke :-)
Aftenen før havde jeg snakket en times tid med Bolette som kom forbi for at lufte sine hunde. Hun har været ude for flere trafikuheld og har fået piskesmæld, men har fundet en kraniosakralterapeut og det har gjort forskellen. Vi snakkede længe om livet og glæden - og jeg havde lovet at vinke når jeg roede forbi ved Faxe - men Sorry Bolette, jeg var så tidligt af sted så jeg var der allerede kl ti, men jeg fandt de små sorte huse. De er godt nok fine. Tak at du var der og så konkret og enkelt viser hvordan man udlever taknemmelighed.
Frokost og lur på stranden i Rødvig og så af sted langs Stevns. Det må være verdens største og hårdeste og længste fragilité. Ret flot. Og så er der pludselig en kirke der hænger deroppe helt ude på kanten. Den vil jeg gerne se en dag.
Jeg rundede kridtbrudet (tror jeg det er) ved Holtug og der kunne jeg i det fjerne skimte skorstenene på Avedøre værket og blev lidt rørt. Så tæt på.
Sjov lille ting - de store skibe går ret tæt på her og høres tydeligt. Men en af dem larmede pludselig meget ... og jeg ku se at den bremsede ret voldsomt op. Jeg holdt lidt øje med den over skulderen ....og den endte med at dreje og vende 180 grader - tænkte sån på om den ikke havde været grundig med Kongerunden og glemt noget !! Lidt spøjst altså!! :-)
Fandt sandstrand ved Bøgeskov havn. Hvor ER det et fint sted! Og Wolfgang og Elke fra München, som var her for at passe børnebørn, tog imod mig og gav mig æbler og rosiner og danskvand. Godt nok luxus sån med bobler i.
Og Dan var på vej en smut på vandet i sin superflotte kajak da jeg landede, og var tilbage da jeg havde indrettet mig. Vi fik en lille snak om løst og fast om kajakroningens glæder.
Var oppe kl et i nat og så månen - det er et eventyrligt sted!!
Intet net
Tog tidligt fra Sandvig og nåede at høre klokkerne fra kajakkirken i Jungshoved ringe solen op - fire minutters ringning der sluttede med 3 gange 3 bedeslag. Så er dagen begyndt godt. Krydsede 10 km over Faxe bugt - men det var stort set blik så måske gælder det ikke :-)
Aftenen før havde jeg snakket en times tid med Bolette som kom forbi for at lufte sine hunde. Hun har været ude for flere trafikuheld og har fået piskesmæld, men har fundet en kraniosakralterapeut og det har gjort forskellen. Vi snakkede længe om livet og glæden - og jeg havde lovet at vinke når jeg roede forbi ved Faxe - men Sorry Bolette, jeg var så tidligt af sted så jeg var der allerede kl ti, men jeg fandt de små sorte huse. De er godt nok fine. Tak at du var der og så konkret og enkelt viser hvordan man udlever taknemmelighed.
Frokost og lur på stranden i Rødvig og så af sted langs Stevns. Det må være verdens største og hårdeste og længste fragilité. Ret flot. Og så er der pludselig en kirke der hænger deroppe helt ude på kanten. Den vil jeg gerne se en dag.
Jeg rundede kridtbrudet (tror jeg det er) ved Holtug og der kunne jeg i det fjerne skimte skorstenene på Avedøre værket og blev lidt rørt. Så tæt på.
Sjov lille ting - de store skibe går ret tæt på her og høres tydeligt. Men en af dem larmede pludselig meget ... og jeg ku se at den bremsede ret voldsomt op. Jeg holdt lidt øje med den over skulderen ....og den endte med at dreje og vende 180 grader - tænkte sån på om den ikke havde været grundig med Kongerunden og glemt noget !! Lidt spøjst altså!! :-)
Fandt sandstrand ved Bøgeskov havn. Hvor ER det et fint sted! Og Wolfgang og Elke fra München, som var her for at passe børnebørn, tog imod mig og gav mig æbler og rosiner og danskvand. Godt nok luxus sån med bobler i.
Og Dan var på vej en smut på vandet i sin superflotte kajak da jeg landede, og var tilbage da jeg havde indrettet mig. Vi fik en lille snak om løst og fast om kajakroningens glæder.
Var oppe kl et i nat og så månen - det er et eventyrligt sted!!
Intet net
torsdag den 17. juli 2014
guldsmeden - dag 24 Sandvig 40 km - 689 km
Vågnede i nat og var ude - så månen der stod stor og lysende og sang stille for havet og skoven og alt som dens stråler faldt på. Det føltes godt.
Halvseks gik jeg på vandet - Eva stak lige hovedet ud og hjalp med at bære Mille ned. Tak Eva! Der var mange sten og det var en stor hjælp.
Og så var det bare ud om hjørnet til klinten ....
Magisk er det rigtige ord. Hvis jeg skulle vælge en morgen på hele turen hvor jeg gerne ville have næsten havblik, så var det nu. Tak! Det var godt for hjerte og sjæl og krop og ånd. Hvis der findes musik det er både lydløs og stor som credosatsen af Gounods Cæciliemesse der hvor harpen kommer ind, så passer det til solopgang ved Møn en stille sommermorgen. Formerne på de forskellige tinder er kæmpeorgler, katedraler, trolde .... Pludselig midt i stilheden kom en motorbåd drønende forbi og krydsede foran mig et stykke fremme og drejede skarpt ind mod klinten i høj fart - og jeg tænkte PAS PÅÅÅ! Men - DER gik det op for mig hvor langt ind der var og hvor langt ude jeg lå. Tak gutter - nu gik jeg tæt på og så er de jo ikke bare store - de er vilde ... gigantiske - og man blir lille.
Det var en meget smuk oplevelse at få med. Tak for den. Turen ind langs nordsiden er måske det mest stille vi har prøvet. Og jeg hørte mit hjerte - men faktisk kun hvertandet slag.
Der ligger tit smådyr i vandet og hvis jeg kan fisker jeg dem op med Valdemar og sætter dem af i sikkerhed på forreste luge hvor de så kan flyve videre når de har lyst. I dag var det en meget stor og flot guldsmed som var lidt fortumlet men hurtigt begyndte at sætte frisuren. Den blev der mange kilometer og jeg blev meget glad for den. På et tidspunkt hvor jeg var i land for at finde en busk (jeps drenge - vi kvinder kan bare ikke lave the Golden rainbow :-) hoppede den selv af. Men den har været hos mig på min videre færd. Påvirket dagens tanker - fået mig til at tænke på filmen Dragonfly om at miste og få - når alt er tabt, at få alt tilbage som Møllehave har sagt.
Der var også rådyret, harerne, alle fuglene. Der var fint på Møn - føler livet blir stort og mennesket lille. På en fin og sand måde.
Vidste at jeg ikke skulle ro langt i dag. Trængte til hvile og til at få tørret og luftet tøj. Kom forbi Nyord - nordspidsen af Møn og Nyord er et soppebassin - der er indimellem 17 cm vand! Og på et tidspunkt satte jeg linen i Mille og trak hende :-) På Nyord spiste jeg frokost med Kaj og Keld fra Vordingborg og Morten fra Allerød som var på besøg dernede og de var sammen på kajaktur. Jeg bad dem om at hilse Marianne fra dagen før - og Morten overvejede faktisk at melde sig ind i Rungsted - det ku jeg jo kun anbefale. Det er et sted med så meget kompetence og delingsglæde samlet på et sted.
Men jeg havde ikke rigtig lyst til at blive på Nyord - så jeg tog 5 km mere og er havnet i det fineste shelter i Sandvig med tørresnore og plads og sol. Her er meget fint og vi lader op til i morgen - og glæder os.
Halvseks gik jeg på vandet - Eva stak lige hovedet ud og hjalp med at bære Mille ned. Tak Eva! Der var mange sten og det var en stor hjælp.
Og så var det bare ud om hjørnet til klinten ....
Magisk er det rigtige ord. Hvis jeg skulle vælge en morgen på hele turen hvor jeg gerne ville have næsten havblik, så var det nu. Tak! Det var godt for hjerte og sjæl og krop og ånd. Hvis der findes musik det er både lydløs og stor som credosatsen af Gounods Cæciliemesse der hvor harpen kommer ind, så passer det til solopgang ved Møn en stille sommermorgen. Formerne på de forskellige tinder er kæmpeorgler, katedraler, trolde .... Pludselig midt i stilheden kom en motorbåd drønende forbi og krydsede foran mig et stykke fremme og drejede skarpt ind mod klinten i høj fart - og jeg tænkte PAS PÅÅÅ! Men - DER gik det op for mig hvor langt ind der var og hvor langt ude jeg lå. Tak gutter - nu gik jeg tæt på og så er de jo ikke bare store - de er vilde ... gigantiske - og man blir lille.
Det var en meget smuk oplevelse at få med. Tak for den. Turen ind langs nordsiden er måske det mest stille vi har prøvet. Og jeg hørte mit hjerte - men faktisk kun hvertandet slag.
Der ligger tit smådyr i vandet og hvis jeg kan fisker jeg dem op med Valdemar og sætter dem af i sikkerhed på forreste luge hvor de så kan flyve videre når de har lyst. I dag var det en meget stor og flot guldsmed som var lidt fortumlet men hurtigt begyndte at sætte frisuren. Den blev der mange kilometer og jeg blev meget glad for den. På et tidspunkt hvor jeg var i land for at finde en busk (jeps drenge - vi kvinder kan bare ikke lave the Golden rainbow :-) hoppede den selv af. Men den har været hos mig på min videre færd. Påvirket dagens tanker - fået mig til at tænke på filmen Dragonfly om at miste og få - når alt er tabt, at få alt tilbage som Møllehave har sagt.
Der var også rådyret, harerne, alle fuglene. Der var fint på Møn - føler livet blir stort og mennesket lille. På en fin og sand måde.
Vidste at jeg ikke skulle ro langt i dag. Trængte til hvile og til at få tørret og luftet tøj. Kom forbi Nyord - nordspidsen af Møn og Nyord er et soppebassin - der er indimellem 17 cm vand! Og på et tidspunkt satte jeg linen i Mille og trak hende :-) På Nyord spiste jeg frokost med Kaj og Keld fra Vordingborg og Morten fra Allerød som var på besøg dernede og de var sammen på kajaktur. Jeg bad dem om at hilse Marianne fra dagen før - og Morten overvejede faktisk at melde sig ind i Rungsted - det ku jeg jo kun anbefale. Det er et sted med så meget kompetence og delingsglæde samlet på et sted.
Men jeg havde ikke rigtig lyst til at blive på Nyord - så jeg tog 5 km mere og er havnet i det fineste shelter i Sandvig med tørresnore og plads og sol. Her er meget fint og vi lader op til i morgen - og glæder os.
sommer - dag 23 Møn 55 km - 649 km
Vågnede med fornyede kræfter og ku mærke at det trak at tage omvejen om Møns klint. Lars har snakket om et shelter tæt på klinten og han og Henrik og flere andre har nævnt solopgangen som noget magisk derude .... Så kl 7 stod jeg i receptionen for at betale - og altså de søde mennesker. Max, den ældste som næsten faderligt havde hjulpet mig på plads aftenen før, Marie som stod i kassen og Hans-Jørgen som sad ved computeren og havde sagt jeg gerne måtte låne den. Jeg ku se på deres ansigter at de var glade for at se mig i bedre fatning - og fattede måske først der hvor zombieagtig jeg været aftenen før :-) men jeg fik lov at tjekke DMI og fcoo og også krak for at se lidt på hvor langt der er hjem. Tak for det hele I tre! Og for jeres fine omsorg.
Har jo ikke haft noget rigtig mål på den her tur, og kan mærke det gør en forskel. Så nu har jeg sat et: jeg vil gerne spise frokost i Snekkersten på tirsdag præcis 4 uger efter min tur begyndte der! Om Gud og vejret vil ...
Så jeg tog afsked og kom godt af sted uden at stresse. Mødte vanen tro kort efter en kajakroer på vandet, Marianne i turkajak fra Vordingborg, som kunne fortælle lidt lokalt om lavt vand og strøm og sån ved Farøbroen. Tak Marianne. Og så roede Mille og jeg ellers ind i sommeren. Det var rigtig sommer. Jeg havde bare arme for første gang - ingen rojakke - og vi gled stille i næsten ingen vind.
At ligge med udsigt til både Farøbroen og Storstrømsbroen er iøvrigt helt fantastisk!!! Tak fordi der er så mange øer i Danmark så vi er nødt til at bygge broer.
Og så en huskeregel: Bogø bruger ikke broer - kun dæmninger. Heldigvis blev jeg ikke fanget i den men det ku være mega fedt hvis nogen en dag opfandt to forskellige angivelser. Overbæringer er tidsrøvere :-) (og det har altså ikke noget at gøre med at bære over med hinanden - som jo er en smuk ting; det handler om at tømme kajakken og flytte alt til vandet på den anden side :-)
Men det var en velsignet og stille dag. Frokost på Møns sydspids og så roligt derudaf mod Klintholm havn. Og forbi. Og et stykke til. Og endelig fandt vi shelterpladsen hvor teltet ku slås op - og vi var lidt trætte. Mødte Eva fra Vallensbæk som jeg kender fra Bethlehemskirken, hvor jeg har sunget og spillet over halvdelen af mit liv. Hun har roet over 20 år, var på vej den anden vej rundt og gav lige lidt Møn-fif til dagen efter.
Og så mødte vi Sabine og Sofie og lille Silius som lå i shelteret og bød på lidt rødvin inden jeg faldt om i teltet - skulle gerne tidligt op og se solopgangen :-)
Har jo ikke haft noget rigtig mål på den her tur, og kan mærke det gør en forskel. Så nu har jeg sat et: jeg vil gerne spise frokost i Snekkersten på tirsdag præcis 4 uger efter min tur begyndte der! Om Gud og vejret vil ...
Så jeg tog afsked og kom godt af sted uden at stresse. Mødte vanen tro kort efter en kajakroer på vandet, Marianne i turkajak fra Vordingborg, som kunne fortælle lidt lokalt om lavt vand og strøm og sån ved Farøbroen. Tak Marianne. Og så roede Mille og jeg ellers ind i sommeren. Det var rigtig sommer. Jeg havde bare arme for første gang - ingen rojakke - og vi gled stille i næsten ingen vind.
At ligge med udsigt til både Farøbroen og Storstrømsbroen er iøvrigt helt fantastisk!!! Tak fordi der er så mange øer i Danmark så vi er nødt til at bygge broer.
Og så en huskeregel: Bogø bruger ikke broer - kun dæmninger. Heldigvis blev jeg ikke fanget i den men det ku være mega fedt hvis nogen en dag opfandt to forskellige angivelser. Overbæringer er tidsrøvere :-) (og det har altså ikke noget at gøre med at bære over med hinanden - som jo er en smuk ting; det handler om at tømme kajakken og flytte alt til vandet på den anden side :-)
Men det var en velsignet og stille dag. Frokost på Møns sydspids og så roligt derudaf mod Klintholm havn. Og forbi. Og et stykke til. Og endelig fandt vi shelterpladsen hvor teltet ku slås op - og vi var lidt trætte. Mødte Eva fra Vallensbæk som jeg kender fra Bethlehemskirken, hvor jeg har sunget og spillet over halvdelen af mit liv. Hun har roet over 20 år, var på vej den anden vej rundt og gav lige lidt Møn-fif til dagen efter.
Og så mødte vi Sabine og Sofie og lille Silius som lå i shelteret og bød på lidt rødvin inden jeg faldt om i teltet - skulle gerne tidligt op og se solopgangen :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)